Mediefags-foredrag

Berlinmuren set gennem kortfilm, dokumentar og fiktion

Ungkommunisten Otto Piffel kommer i bekneb, da han kører over grænsen ved Brandenburger Tor med det forkerte budskab på bagsmækken.
Ungkommunisten Otto Piffel kommer i bekneb, da han kører over grænsen ved Brandenburger Tor med det forkerte budskab på bagsmækken.

Berlinmuren er skildret gennem kortfilm, fiktionsfilm, dokumentar og tv og i dette filmiske foredrag stilles der skarpt på Berlinmurens historie set gennem filmens forskellige udtryk. Det spænder fra propagandafilm, over fiktion til dokumentarfilm

Allerede kort efter Berlinmurens bygning kom de første kortfilm om de menneskelige konsekvenser. At familier, venner og kærester blev splittet ad. Vi ser kortfilmen The Wall, og laver en kort analyse af filmens virkemidler.

I DDR var Berlinmuren omgærdet af censur, hvis man ikke fulgte partilinjen om den heroiske skildring af muren som en “antifascistisk beskyttelsesmur.” Derfor blev muren et i høj et tabu for filmmagerne, hvor man helt undgik film, der problematiserede muren eller stilledes spørgsmålstegn ved dens eksistens. Og var der endelig flugthistorier, som i DDR-filmen Die Flucht (1977) med Armin Müller-Stahl i hovedrollen, var menneskesmuglerne så koldblodige, at de først afpressede og siden slog den flygtende ihjel.

Det hemmelige sikkerhedspoliti Stasi producerede adskillige interne træningsfilm, der aldrig blev vist offentligt og som ikke måtte omtales. Vi ser en af filmene, og taler om hvilke virkemidler, der bliver anvendt.

Vi taler om filmcensuren – hvilket formål tjente den og i hvor høj grad kunne staten gribe ind i. Og ser på hvilke film der fulgte efter at censuren brød sammen.

I Vesten blev Berlinmuren først fra 1970’erne et tema, der fascinerede filminstruktører og publikum, som i Wim Wenders’ Himlen over Berlin (1987). Vi ser et klip og laver en kort analyse.

Især siden Berlinmurens fald kom der spændende film, der tager livtag med DDR-styret og de skæbner, der gemte sig bag muren. Muren gik fra at være et symbol for ufrihed og diktatur til en symbol for oprør og demokrati. Det gav en helt anden grundfortælling.

Ikke mindst med det oscarvindende drama De Andres Liv og komedierne Sonnenallee og Goodbye Lenin, der alle har tyske instruktører. Men også en række mindre kendte kort- og spillefilm bliver inddraget.

I filmen Der Tunnel fra 2001 skildres nogle af de vovefulde tunnelgravere, der især kort efter murens opførsel gravede op mod 145 meter lange tunneller.
I filmen Der Tunnel fra 2001 skildres nogle af de vovefulde tunnelgravere, der især kort efter murens opførsel gravede op mod 145 meter lange tunneller.

Sted: Danmark eller Berlin/Tyskland.
Længde: 60 til 120 minutter
Pris: Op til to klasser – (GL-taksten incl. feriepenge) = 3.969,- + transport fra Kbh. / ved skolearrangementer 5.500,-

– Guide og foredrag